Proppen i for flere regler: Hold op med at blive ved med at fodre den umættelige offentlige sektor

Bragt i Jyllands-Posten, den 22-08-2023

Kommunerne skal snart i gang med budgetlægningen. Allerede nu hører vi, at ”vi skærer allerede i marven” og ”kommunale nedskæringer truer igen overalt”. Professor i kommunal økonomi, Kurt Houlberg, udtaler til TV2 apropos, at ”kommunerne er hårdt pressede på økonomien i de her år, hvilket tvinger kommunerne til at vælge mellem pest eller kolera”.

Hvert år hører vi, at kommunerne ikke har råd til at opretholde velfærden. Borgmestre og byrådsmedlemmer beklager sig forståeligvis, og befolkningen samler sig for at bevare deres lokale skole eller plejehjem.

Kritikken er hård, og der er mange følelser på spil. Men hvorfor skal vi opleve disse triste lokaldramaer om kommunernes økonomi år efter år?

Helt overordnet har vi en umættelig offentlig sektor, og det gælder for øvrigt i den grad også i staten. I mine øjne er det et samspil af flere forhold, der giver slukne kommunale kasser: Skiftende regeringer fortsætter med at indføre nye love og regler om stort og småt. Tidligere statsminister, Poul Schlüter, talte i sin tiltrædelsestale tilbage i 1982 om, at det ”skulle være lettere at være dansker”, underforstået at vi må bureaukratiet til livs.

Og 40 år senere sagde statsminister, Mette Frederiksen således i hendes nytårstale i 2022:

”Men hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent. Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående. At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra.”

Nytårstalen er nu godt halvanden år gammel, og der er mig bekendt ikke sket alverden. Ældreplejen er stadig voldsomt udfordret, og manglen på arbejdskraft er betydelig.

Et anden central grund til den slukne økonomi i den offentlige sektor er knapheden på resurser. Vi står i en tid, hvor klima, miljø og natur sammen med sikkerhed og forsvar for alvor skal prioriteres.

Kort før sommerferien blev der indgået en bred politisk aftale, som sikrer ekstra 143 mia. til forsvaret, og her efter sommerferien indledes der forhandlinger på klimaområdet. Pengene skal komme et sted fra, og her er det oplagt at politikerne kigger på den bugnende offentlige sektor.

En tredje grund er, at antallet af bureaukratiske hænder er steget voldsomt i perioden 2008-21. Det viser en nylig analyse fra CEPOS.

Antallet af beskæftigede med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse er i perioden steget fra 22.600 fuldtidsbeskæftigede til 42.000, hvilket svarer til en stigning på 86 procent. Generelt er uddannelsesniveauet kraftigt stigende i perioden, hvilket betyder, at de offentlige lønninger er steget med 25,5 mia. kr.

Det er et paradoks, at vi uddanner flere akademikere end nogensinde før, mens vi mangler sosu`er, sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere. I bund og grund burde der slet ikke være efterspørgsel efter flere akademikere i den offentlige sektor, men der bliver skabt et behov. Her må den gamle traver op igen:

De centrale administrationschefer, direktører og mellemledere opgavemaksimerer. De skaber et behov for nye opgaver (såkaldt pseudoarbejde), det kræver flere medarbejdere, helst akademikere, det giver flere lønudgifter, hvilket alt sammen resulterer i udvidede budgetter.

I det lys har CEPOS foreslået et bureaukratiloft, som er et politisk fastsat loft over antallet af chefer og administratorer.

Den ekspansive offentlige sektor er ved at sprænge, og de fremadrettede perspektiver er dystre. Nu må der handling til: Langt færre love og regler. Hav mere tillid til kommunerne og til deres frontmedarbejdere.

Indfør et bureaukratiloft og reducer ad åre i antallet af akademikere ved naturlig afgang (ansættelsesstop). Gør det sværere at blive optaget på gymnasiet og universitetet.

Endelig må vi ændre hele vores mindset om, hvad det offentlige kan og skal løse.