Statsminister for alle danskere?

Bragt i Nordjyske, den 17-12-2020

”Jeg er ked af at erfare, at så sympatisk et menneske som dig istemmer den personhetz, der kører mod vores hårdtarbejdende statsminister”.

Sådan lød en nylig kommentar på Facebook til mit debatindlæg, ”statsminister har meget at lære”, i Nordjyske (25.11.).

Senere i kommentaren lød det: ”Tør du overhovedet tænke på, hvad der kunne være sket i Danmark, hvis vi havde haft Jakob Ellemann-Jensen som statsminister?”

Jeg læste kommentaren med forbløffelse, fordi tilbagemeldinger på indlægget viste mig, at jeg på en sober og lødig måde havde klarlagt mit syn på vores statsminister, Mette Frederiksen (S), og ikke mindst hendes håndtering, eller mangel på samme, i minkskandalen.

Kommentaren til mit læserindlæg viser i mine øjne med al tydelighed, at statsministerens ageren – ikke mindst efter minkskandalen – i den grad har polariseret debatniveauet.

Politik er ikke længere et anliggende mellem ligeværdige partnere, som drøfter politik og corona på baggrund af holdninger og idéer. Nej, nu blev det pludselig personhetz, at jeg forholdt mig kritisk til vores statsminister, uagtet jeg i indlægget tilstræbte at gøre det på en lødig og velargumenterende måde.

Det er værd at huske på, at statsministeren er statsminister for alle danskere uanset politisk tilhørsforhold. Hun er altså ikke alene statsminister for de, som har stemt på Socialdemokratiet eller regeringens støttepartier. Nej, hun er også min statsminister, selvom jeg er medlem af De Konservative.

Når statsministeren bliver hidsig på journalister, fordi de stiller kritiske spørgsmål til hendes ageren i minkskandalen, er hun faktisk med til at polarisere debatten og svække tilliden til politikere og regering.

Samtidig er det dobbeltmoralsk, når statsministeren på den ene side helt legitimt kritiserer de borgerlige partier, mens hun på den anden side, når hun selv er i krydsilden, affejer kritiske spørgsmål, bliver fornærmet eller svarer udenom.

Statsministeren forfladiger på den måde politikken, vanskeliggør forholdene for en kritisk udøvende presse, og hæmmer den gode demokratiske samtale byggende på gensidig tillid.

Politik er en svær øvelse. Men politik er også en umanerlig interessant øvelse, fordi alskens meninger og holdninger brydes. Den demokratiske samtale har det svært for tiden, og som kommentaren på Facebook bevidner, kan du i denne krisetid hurtigt få lagt et bestemt blik ned over dig.

At min Facebookven synes jeg er et sympatisk menneske, er jeg naturligvis glad for. Men det er vel ikke kun usympatiske mennesker, der må forholde sig kritisk til vores statsminister? Sikke en sammenblanding af personlige egenskaber og ens politiske holdninger hvis vi kommer dertil. Og så bliver der langt igen til et levende og ægte demokrati, hvor den demokratiske samtale bygger på den frie debat mellem ligeværdige partnere.