Børnenes tarv er det vigtigste

Bragt i Randers Amtsavis, den 17-06-2016

I Randers Amtsavis 7. juni kunne vi læse, at et flertal i Randers Byråd bestående af Dansk Folkeparti og Venstre vil spare 23 mio. kr. på udsatte børn og unge, fordi der har været et merforbrug inden for familieafdelingens budget.

Tillidsrepræsentant for socialrådgiverne, Jette Juul, fastslår i Randers Amtsavis 8. juni, at det er ”bekymrende”, fordi det vil betyde reducerede indsatser for børnene og de unge. Her vil det være nærliggende at stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor vælger byrådsflertallet ikke at finde de 23 mio. kr. på andre områder end de udsatte børn og unge?

Der en meget slående kommentar fra Venstres Mark Pring (Randers Amtsavis 7. juni): ”Det handler simpelthen om, at afdelingen skal overholde budgettet ligesom alle andre afdelinger”. Det lyder utrolig enkelt, nok også lidt for enkelt. Her opererer Mark Pring og byrådsflertallet nemlig med den fejlagtige antagelse, at alle kommunale udgifter er styrbare. Så kan udgifterne af en eller anden grund ikke styres det ene år, må de bare betale ved kasse ét det følgende år.

En sådan holdning fjerner fuldstændig politikeransvaret, fordi det er ensbetydende med, at afdelingerne jo selv skal finde pengene, hvis ikke de kan overholde budgetrammen. Det kaldes rammestyring, som iboende har den antagelse, at udgifterne til hver en tid er styrbare. Hvorfor hersker denne logik?

Direktionen har en væsentlig interesse i rammestyring. For den enkelt direktør er i udgangspunktet ikke interesseret i at finansiere andre direktørers budgetunderskud. Ikke mindst direktørerne har en substantiel interesse i at budgetmaksimere, fordi det gør det lettere at være direktør. I dette tilfælde kommer det så uheldigvis børnene og de unge til skade.

Direktionen har med andre ord en betydelig interesse i at fortælle byrådet, at rammestyring er en optimal styringsmåde, og at alle udgifter er styrbare. Og hvis udgifterne skulle vise sig ikke at være styrbare i et enkelt år, så styrer vi bare udgifterne året efter, hvorved pengekassen kommer til at stemme. Det er også alt for besværligt, hvis andre afdelinger skal finansiere en anden afdelings budgetunderskud.

I mine øjne skal medlemmerne af Randers Byråd lade være med at flygte fra deres ansvar. De kunne have sagt til direktionen: Vi ønsker kun, at Familieafdelingen skal finde besparelser for fem mio. kr. De resterende 18 mio. kr. skal finansieres på andre områder. Her kunne politikerne komme med eksakte besparelsesforslag, som direktionen efterfølgende kunne lave beregninger på.

Det sidste afsnit som Randers Amtsavis desværre valgte ikke at bringe:

For mit eget vedkommende vil jeg altid begynde med at se på, om ikke der kunne findes midler indenfor kultur- og fritidsområdet. Disse områder er i min optik ikke en kommunal kerneopgave. Ja, det er ægte prioritering og lyst til at styre frem for at fralægge sig ansvaret. Det kunne politikerne i Randers Byråd lære meget af, og så skal politikerne lade være med at lade sig kue af direktionen.