Det bør ikke være lige meget

Bragt i Randers Amtsavis, den 24-01-2012

I Randers Amtsavis den 18. januar kunne vi læse en artikel med overskriften ”dagtilbuddene bestemmer selv over pengene – det giver frihed og forskelle”. Essensen er, at dagtilbuddene selv bestemmer, hvor mange ansatte, der skal være i tilbuddenes åbningstider, men de bestemmer også selv forholdet mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere.

For så vidt forstår jeg godt ræsonnementet bag Byrådets beslutning om, at lade dagtilbuddene selv bestemme over de midler, som de tildeles. Fordi det ofte er hensigtsmæssigt, når økonomi og ansvar følges ad. Men her er Byrådet gået for vidt i min optik. Der bør være nogle byrådsfastsatte rammer, som dagtilbuddene handler og agerer indenfor, når vi taler normering.

Jeg mener, det bliver alt for tilfældigt og for forskelligt dagtilbuddene imellem, hvis ikke Byrådet angiver følgende to rammer:

1) Hvor mange børn skal der være pr. pædagog?
2) Hvor mange børn skal der være pr. medarbejder?

Kort sagt ønsker jeg, at byrådet angiver minimumsnormeringer for pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddene.

Randers Kommunes dagtilbud skal ikke være opbevaringssteder, men i stedet steder, hvor der er nok hænder til at foretage den pædagogiske udvikling, og hvor børnenes mestringsevner og kompetencer hele tiden udvikles. Desto færre pædagoger og pædagogmedhjælpere, desto ringere kvalitet og desto mere kan børnene mærke det.

Ifølge artiklen er det ikke muligt for Randers Kommune at angive, hvor meget personale der er i dagtilbuddene, herunder ej heller angive forholdet mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det duer simpelthen ikke med denne ”laisser faire-tilstand”. Forhåbentlig er det et spørgsmål, som Byrådet snart tager op.