Misforstået og forskruet kritik
Bragt i Randers Amtsavis, den 09-01-2009
Nu er det så Arne Erikslev, der er ude med riven over for Randers Amtsavis` ledere. Tidligere har vi kunnet fornøje os med byrådsmedlemmernes Daniel Madiés (K) og Hans Kortbeks (V) kritik af lederen af 20. december 2008. Arne Erikslev får så lige inddraget alt muligt andet i kritikken, blandt andet den dygtige Apropos-skribent Tinne Hjersing Knudsen.
Kritikken af lederne er aldeles misforstået. Som chefredaktør Michael Kjærgård så rigtigt skriver som svar til Arne Erikslev, så er avisens leder en meningstilkendegivelse. En mening behøver langt fra være objektiv. Hvor mange avisledere har du læst, som er objektive?
Hvad skal man gøre, hvis man er uenig i en leder? Ja så skal man argumentere sobert og solidt for ens synspunkter, og dermed argumentere for, hvorfor man ikke deler avisens mening. Men alle de nævnte herrers synspunkter om, at hver gang en leder har rost borgmesteren, ja så skal de i den næste leder rose oppositionslederen. Hvad er det for noget sludder at sige?
At Arne Erikslev nu igen inddrager Tinne Hjersing Knudsen er forskruet. Jeg synes, det er en særdeles besynderlig tankegang at mene, at når Randers Amtsavis` ledere tidligere har kritiseret den Radikale Mogens Nyholm, ja så afbøder avisen for denne kritik ved at fremhæve Tinne Hjersing Knudsen, som netop er blevet lokalformand for Radikal Ungdom. Igen: En leder skal ikke være neutral og fordele sol og vind lige, sådan er og bør logikken ikke være. Og hvor ville det være kedelig læsning med objektive og neutrale ledere.
Til sidst berører Arne Erikslevs byrådsmedlemmernes repræsentationsproblem. Det er velkendt, at landmænd og folkeskolelærere er overrepræsenteret i byrådene. Og det er velkendt, at mænd og personer over 50 år er overrepræsenteret. Naturligvis kan partierne prøve at modvirke denne tendens, når de sammensætter kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen. Samtidig bør det dog fremhæves, at de fleste partier opstiller på en sideordnet liste, og derfor afspejler byrådets sammensætning vælgernes stemmeafgivning. Vælgerne kan med andre ord for de fleste partiers vedkommende altså ”vælge og vrage” – og er det ikke kun fair og rimeligt?