De Radikales naturlige retræte

Bragt i Politiken, den 12-04-2007

DET RADIKALE VENSTRE: Nu kan det konstateres, at De Radikale vil række hånden ud til Socialdemokraterne. Hermed har De Radikale bevæget sig væk fra deres ultimative krav og deres idé om ”den tredje vej”. De Radikale havde fået malet sig op i et hjørne, og de kunne ikke komme ud af hjørnet, medmindre de udviste imødekommenhed over for Socialdemokraterne. Derfor er det helt naturligt, at De Radikale nu vil tale med Socialdemokraterne om den fremtidige oppositionspolitik.

Lanceringen af Marianne Jelved som statsministerkandidat var en eklatant politisk-strategisk fejl. At De Radikale og Jelved havde fantasi til at forestille sig, at enten Anders Fogh Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt var indstillet på at pege Jelved efter næste folketingsvalg, er ubegribeligt. To så stærke som Fogh Rasmussen og Thorning-Schmidt er ikke så ukløgtige, at de afgiver statsministerposten til Jelved for at undgå, at den anden – hhv. Thorning-Schmidt eller Fogh Rasmussen – sætter sig i landets førerstol. Såvel V som S har nemlig en betydelig interesse i at bevare et tobloksystem frem for et system med tre blokke.

De nye politiske konstellationer og det politiske klima er ikke som i 1968, hvor den Radikale Hilmar Baunsgaard kunne sig i spidsen for den famøse VKR-regering. Dengang var der kurrer på tråden mellem De Konservative og Venstre, og det benyttede den kryptokonservative Hilmar Baunsgaard intelligent til at sætte sig på statsministerposten.

I dag er VK så fasttømret en enhed, at der kommer flere og flere forsøg fra Konservative folketingsmedlemmer, som appellerer til mere konservativ enegang og om tilnærmelser til De Radikale. Disse konservative opråb er selvfølgelige efter fem et halvt år ved magten og som halehæng til Venstre, men det er langtfra nok til, at De Konservative vil foreslå Jelved som statsminister efter næste valg.

Derfor er der kun en vej tilbage for De Radikale, hvis ikke de skal forblive et isoleret parti på midten, og den vej er at se til deres historisk naturlige samarbejdspartner til venstre, dvs. Socialdemokraterne. I dette samarbejde mellem De Radikale og Socialdemokraterne skal der stadig være plads til forskellighed. Men begge partier har brug for hinanden, så der er ingen vej udenom at snakke sammen. Forbrødringen må siges at være naturlig, men udspillet måtte komme fra De Radikale og Jelved, fordi den radikale skude, de havde søsat, var ved at synke – ikke mindst i vælgernes øjne.