Demokrati i fare

Bragt i Danske Kommuner, den 03-07-2003

Med nedsættelsen af strukturkommissionen florerer debatten om en ny kommunalstruktur for alvor. Debatten om kommunesammenlægninger går primært på, om kommunerne i tilstrækkelig grad er økonomisk bæredygtige. Kort sagt om skatteyderne får optimal service for pengene.

Her overfor står hensynet til det lokale demokrati. Vigtige elementer for det lokale demokrati er, at kontakten mellem borgere og politikere bygger på gensidig tillid. At borgerne føler, at politikerne anlægger et helhedssyn på kommunen. Og at politikerne reagerer på de behov og signaler, der artikuleres af borgerne. Et nærliggende spørgsmål er derfor, om større kommune kan opfylde disse demokratisk funderede elementer.

Jeg vil mene, at afstanden mellem politikerne på rådhuset og borgerne let bliver for stor, hvis kommunestørrelsen øges. Større kommuner betyder færre politikere fra de enkelte landsbyer, hvilket absolut er en hæmsko, hvis beboerne i et område eksempelvis ønsker at bevare en lille skole.

Såfremt antallet af byrådspolitikere i en større kommune for eksempel reduceres med tredjedel, fjernes et incitament for at bevare lokale og afsidesliggende institutioner af den simple grund, at egnen måske ikke er repræsenteret i byrådet, men også fordi afstanden mellem borgere og politikere er længere. Borgerne vil i en sådan situation føle sig afmægtiggjort. Man kunne hævde, at disse problemer kunne afhjælpes ved at etablere lokalråd. Men bydelsrådene i København viste sig at være lidet succesfulde og er derfor også afviklet.

Om disse skitserede ulemper overstiger de stordriftsfordele, som kommunesammenlægninger øjesynligt vil medføre, er i bund og grund en trossag. Derfor finder jeg det vigtigt, at folketingspolitikerne ikke drager ”oppe-fra-og-ned-beslutninger”, men at man lader folket i enkelte kommuner vurdere eventuelle forslag om sammenlægninger fra Strukturkommissionen. Demokrati fra neden er nu en gang at foretrække i et folkestyre som det danske. Og så kan jeg til sidst ikke lade være med at spørge, hvorfor kommunerne partout skal være 100 procent rentable?