Sådan er S-organisationen i Randers skruet sammen

Bragt i Socialdemokraten Randers, den 01-06-2009

Denne artikel handler om S-organisationen i Randers Kommune. Hvordan er det nu lige, at de mange organer hænger sammen? Dette spørgsmål og flere andre vil blive forsøgt besvaret i artiklen.

Lad mig tage udgangspunkt i mig selv og det forhold, at jeg bor i Fårup by og er medlem af Socialdemokraterne. Når jeg bor i Fårup by, så er "min" lokale partiforening Purhus. Er du medlem af Socialdemokraterne, og fx bor i Vorup i Randers by, så hører du til i Vorup-Assentoft Partiforening. Og så fremdeles. Alle S-medlemmer har med andre ord en lokal partiforening, de hører til.

De lokale partiforeningers opgaver har ændret sig efter kommunesammenlægningerne. I dag er den primære opgave ikke at opstille kandidater til byrådsvalgene. Den primære opgave er derimod at hjælpe i arbejdet med at føre valgkamp, og det gælder alle typer offentlige valg (dog ikke menighedsrådsvalg), og at arrangere aktiviteter for medlemmerne. Andre vigtige opgaver er medlemshvervning og mere bredt at promovere den socialdemokratiske politik.

I takt med dannelsen af de nye storkommuner så er der i størstedelen af kommunerne dannet en fællesledelse. En sådan fællesledelse har Socialdemokraterne også i Randers Kommune. Fællesledelsens hovedopgave er at opstille kandidater til byrådsvalgene. Andre vigtige opgaver er at koordinere byrådsvalgkampen med de lokale partiforeninger. Derudover arrangerer fællesledelsen medlemsarrangementer, som har en generel karakter, og som altovervejende er møntet på kommunalpolitiske forhold.

Endvidere, og ret vigtigt, så holder fællesledelsen de valgte byrådsmedlemmer "i snor". Hermed menes, at fællesledelsen er det afgørende bindeled fra organisationen til de valgte.

De lokale partiforeningers formænd har fast sæde i fællesledelsens bestyrelse for derved at sikre kontakten og koordineringen fra den centrale fællesledelse til de lokale partiforeninger.

Kunne vi slutte her, så ville det være rimeligt simpelt. Men det kan vi ikke, fordi vi har endnu et organisatorisk led, der hedder kredsbestyrelse. En kredsbestyrelses hovedopgave er at opstille kandidater til regionsrådet og til Folketinget. I forbindelse med Kommunalreformen blev det vedtaget ved lov, at kredsstrukturen skulle laves om, så den passede til de nye storkommuner. Beslutningen blev, at der blev dannet to kredse i Randers Kommune, nemlig Randers Sydkredsen og Randers Nordkredsen.

Kredsnavnene for Randers er på ingen måde sigende for, hvilken kreds du hører til. For eksempel kan det nævnes, at hvis du bor i Asferg, så tilhører du Randers Sydkredsen. De to kredse har hver deres folketingskandidat, og de er for indeværende Torben Hansen (Nordkredsen) og Maja Panduro (Sydkredsen). Skal du som medlem finde ud af, hvilken kreds du hører til, så vil jeg anbefale, at du kontakter din lokale partiformand for at få besked. Men hvorfor er det vigtigt at vide, kunne man spørge? Det er fx vigtigt, hvis du vil møde op til din kreds` generalforsamling og dermed have medbestemmelse på, hvem "din" folketingskandidat skal være.

Men det er også vigtigt af en anden grund. Som nævnt opstiller kredsbestyrelsen også kandidater til regionsrådet. Her har den socialdemokratiske regionsorganisation besluttet, at de to Randers-kredse hver har to pladser. Igen: Vil du have medbestemmelse omkring, hvem "dine" to regionsrådskandidater skal være, så skal du møde op til din kreds` generalforsamling.

I kredsbestyrelsen har de lokale partiforeningsformænd fast sæde. Foruden at opstille folketingskandidat og regionsrådskandidater så er den vigtigste opgave for kredsene at føre valgkamp for netop folketingskandidaten og regionsrådskandidaterne. Kredsbestyrelsen er også det organisatoriske bindeled fra medlemmerne til den eventuelt indvalgte folketingskandidat og eventuelt indvalgte regionsrådsmedlemmer.

Kredsbestyrelsen arbejder ikke i udgangspunktet så meget med medlemshvervning, men mere med at profilere den socialdemokratiske politik. I det konkrete arbejde, fx omkring valgkampe, trækker kredsbestyrelsen på de lokale partiforeninger, som qua deres geografiske område hører til en af kredsene - et eksempel: Randers Nordkredsen trækker bl.a. på Nørhald Partiforening, når de skal føre valgkamp for fx deres to regionsrådskandidater.

Det primære kontaktorgan fra S-organisationen Randers til det enkelte medlem er denne avis, ”Socialdemokraten Randers”, og hjemmesiden www.soc-randers.dk. I diagrammet ved siden af har jeg forsøgt at skabe et oversigtsbillede af S-organisationen Randers.