Om besparelserne på handicapområdet: Og så stopper festen vel?

Bragt i Randers Amtsavis den 28. juni 2012

Byrådet behandlede på deres møde den 18. juni 2012 en sag om tilbagebetaling af underskuddet på handicapområdet i 2009. Sagen har afsæt i, at Byrådet i maj 2010 vedtog betydelige besparelser på handicapområdet i form af en genopretningsplan for perioden 2010-14 toppende i 2013 med besparelser på 40 mio. kroner. Årsagen til denne vedtagelse var et betydeligt merforbrug på handicapområdet i 2009.

Da administrationen har fået overbevist Byrådet om, at merforbrug på et område altid skal finansieres inden for samme område, eller i hvert fald inden for samme forvaltningsområde, var det handicapområdet, som selv måtte holde for. Men det er tilsyneladende gået stærkt med at få høvlet underskuddet væk, så beslutningspunktet til byrådsmødet den 18. juni 2012 gik på, at der var blevet sparet så meget, at der kunne lægges 23 mio. kr. i kassen.

Her burde Byrådet naturligvis have lagt pengene tilbage til handicapområdet, således at der var en betydelig buffer til at håndtere de fluktuationer, der helt naturligt og indbygget ligger i handicapområdets budget. I stedet valgte Byrådet at lægge de 23 mio. kr. i kassen, hvilket i den grad undrer, når der i samme sagsfremstilling står, at der i tilknytning til budget 2013 skal forventes nye besparelser på 9 mio. kr.

I øvrigt bør følgende passage i sagsfremstillingen bemærkes: ”Selv om der forsat arbejdes i retning af at indføre reduktioner, som rammer borgerne mindst muligt, herunder indførelse af ny teknologi, så har besparelserne på Randers Kommunes egne institutioner været så massive, at det nu også kan mærkes på kerneydelsen.”

Endvidere fremgår det af sagsfremstillingen, at i og med at besparelseskravet er opnået, så ophører genopretningsplanen. Skrinlægningen af genopretningsplanen er en glædelig nyhed, ikke mindst fordi der som nævnt er skåret så dybt, at det også mærkes på kerneydelserne.

Men nu må festen med handicapbesparelserne stoppe. Vi handicappede vil ikke mere, og vi orker ikke mere – og flere besparelser vil kun gøre ondt værre. I stedet bør fokus sættes på at omorganisere handicapområdet, der hvor det giver mening og er smart, udvikle og forny området samt sikre og virke for en høj kvalitet og en høj faglig bæredygtighed. Det er vejen frem, nu hvor festen forhåbentlig er stoppet med besparelser inden for handicapområdet. For festen med besparelser stopper vel her?