Sniksnak om anbringelser

Bragt i Randers Amtsavis den 03. oktober 2009

Jeg har læst Kurt Helge Andersens (V) læserindlæg, "Børnene er ikke ramt af fejl i sager" fra Randers Amtsavis af 29. sept. 2009, mange gange. Men jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad ærindet med indlægget er. Alskens aspekter opremses i indlægget:

Kritik af socialrådgivernes formand i Østjylland, kritik af udvalgsformand Bjarne Overmark (Beboerlisten), kritik af en intern rapport (som også kaldes en afhandling...!), kritik af børne- og skoledirektøren for ikke at bringe rapporten videre til Børne- og Skoleudvalget, og endelig en kritik af centrum-venstre-styret i Randers Byråd for en forvaltningsintern opdeling af anbringelsesområdet i tre distrikter. Alt sammen har det kostet Randers Kommune 84 mio. kr... - ja sådan skriver Kurt Helge Andersen faktisk! Så inddrages der også i læserindlægget en opgørelse over antal socialrådgivere pr. borger i hhv. Horsens og Randers Kommune, og det uden kildeangivelse... Denne opgørelse bruges ikke rigtig til noget.

Læserindlægget er problematisk, fordi der skydes med spredehagl. Kurt Helge Andersen forholder sig ikke tilstrækkeligt og eksplicit nok til de enkelte kritikpunkter, fordi der medtages for meget. Venstres og Kurt Helge Andersens eget syn fremgår kun implicit, og nogle steder er argumentationen ikke lødig.

Det er interessante i forhold til anbringelsesområdet er vel to forhold: For det første er det en særskilt diskussion værd, om anbringelsesområdet kan karakteriseres som et økonomisk styrbart område, som ikke mindst de borgerlige i Randers har plæderet for, og nu har fået igennem ved det sidste budgetforlig. For det andet skal den interne organisering naturligvis laves om, hvis den er uhensigtsmæssig. Her glemmer Kurt Helge Andersen, at de fleste forvaltningsændringer er igangsat fra forvaltningen selv. Ofte nikker politikerne bare, fordi forvaltningen rimeligt problemfrit kan argumentere for det, de finder bedst. Børne- og skoledirektøren har en stor opgave set med mine briller, hvis den interne organisering - som det åbenbart forlyder - i Familieafdelingen er uhensigtsmæssig og udmønter sig i en uheldig medarbejderadfærd.