Hvor går Radikale hen, når de går?

Bragt i Randers Amtsavis den 28. februar 2009

For nylig hørte jeg sangen, ”Hvor går vi hen, når vi går” af Lars Lilholt, og det fik mig til at tænke på De Radikales krise. Ja måske en pudsig kobling, men alt her i tilværelsen skal ikke følge en rationel logik.

”De Radikale styrtdykker”, ”det radikale bagland giver folketingsgruppen en opsang” – ja der er røre i farvandet hos De Radikale. Der gives mange forklaringer på De Radikales krise, og de i flere måneder dårlige meningsmålinger. Baggrunden for De Radikales krise er vel klassikeren: Hvor skal De Radikale gå hen, når de går? Mod Socialdemokraterne og SF eller mod de borgerlige og pianisterne i Dansk Folkeparti?

Hvorfor kan De Radikale ikke bare engang for alle få fastlagt en bestemt kurs? På grund af de forskellige fløje forstås, men fløje har de fleste partier jo, og fløje skal et parti med respekt for sig selv have. Men det står vist klart, at Helveg-klanen med støtte af Johs. Poulsen trækker De Radikale alt for langt mod de borgerlige. Det skaber en naturlig vælgerusikkerhed om kursen.

Samtidig skal De Radikale være mere tydelige i, hvilket vælgersegment de går efter, og så målrette deres politik efter det. Langt størstedelen af De Radikale vælgere er centrum-venstre vendte, og så nytter det ikke at føje sig ind efter Helveg`ernes ønske om, at De Radikale skal stå helt fri, og vel også isolerede, på midtbanen.

Synd at den norske model med et fælles valggrundlag mellem SF, S og R gik i vasken på grund af De Radikales vankelmodighed. Og synd at R-partileder Margrethe Vestager skal kæmpe så meget for at legitimere, at de støtter Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

De Radikale skal derfor dels være entydige omkring, hvor de går hen, når de går. Dels overveje det ønskværdige i at undlade fælles politikoplæg med Socialdemokraterne og SF. Måske de skulle overveje bare lidt mere, hvad det er, deres vælgere ønsker, og så kom mere rendyrket tilbage til centrum-venstre-fællesskabet. Det sidste er nødvendigt, hvis oppositionen skal stå stærkt i kampen for at genvinde regeringskontorerne.