Skal vi bytte?

Bragt i Randers Amtsavis, den 27-09-2008

Kun yderst sjældent har jeg læst et indlæg med så lille en forståelse for de handicappede, ikke mindst kørestolsbrugerne, som Frants Thanning i sit Apropos i Amtsavisen den 25. september giver udtryk for. Jeg vil her udtrykke min kraftigste ringeagtelse af Thanings holdning til handicappede. Min ringeagtelse skal naturligvis uddybes, og mit udgangspunkt er, at jeg selv er handicappet og kørestolsbruger.

Ikke for enhver pris skal vi fokusere på handicapvenlighed og dermed på tilgængelighed, skriver Thanning fra sin piedestal. Lad mig tage nogle eksempler fra mit eget liv, som berører spørgsmålet om tilgængelighed:

Jeg valgte i sin tid at studere statskundskab i Århus frem for København pga. tilgængelighed; nu ikke fordi statskundskab i Århus er et brillant eksempel på et handicapvenligt studiested. Jeg havde stort besvær med at få et kollegieværelse, fordi det skulle være kørestolsvenligt. Da jeg skulle vælge læge var – og er – mit udbud kraftigt reduceret pga. tilgængelighedsproblemer. Skal jeg til øjenlæge, tandlæge osv. oplever jeg også ganske mange praksisser, som ikke har adgang for kørestolsbrugere. Og endelig er mange butikker ikke kørestolsvenlige, er man heldig står der på butiksruden, at man kan få en anden til at gå ind efter personalet, og så kan de lægge en rampe ud.

Hvorfor skal vi handicappede ikke have de samme muligheder som ikke-handicappede? Hvorfor synes du – Thanning –ikke, vi handicappede viser hensyn? Hvorfor skal handicappede for eksempel ikke kunne vælge egen læge helt frit som andre? Hvorfor må handicappede ikke stille krav, om for eksempel bedre tilgængelighed? Hvorfor skal handicappede have et ringere socialt liv og fritidsliv?

Du taler særdeles direkte Thanning, og så vil jeg give tilbage af samme skuffe: Nok ikke mange af mine meningsfæller, i denne sammenhæng handicappede, ville begræde hvis du med dit holdningssæt, i morgen kørte galt og så blev lam fra livet og ned. Så kunne du altid på egen krop erfare, hvad det vil sige at bruge kørestol, og så måtte du så tage dig til takke med en stuelejlighed (jf. din kritik af bygningsreglementskravene om tilgængelighed/elevatorer). Til personer som dig med aparte holdninger plejer jeg derfor at sige, hvis jeg møder dem ansigt-til-ansigt: ”Skal vi bytte?”