Skal kvinderne bare tage sig sammen?

Bragt i Randers Amtsavis den 04. september 2008

VU-bestyrelsesmedlem Mette Heerfordt skriver i Amtsavisen den 26. august et klassisk liberalt, men også et polisk, svar på mit læserindlæg om ligestilling af 12. august.

Pointen i Heerfordts indlæg er, at kvinderne kan og vil selv, og at ligestilling skal komme ad frivillighedens vej. Følges Heerfordts argument til bunds så er kvinderne åbenbart ikke så dygtige og kvalificerede som mændene, og det er derfor, der sidder så få kvinder i de børsnoteredes selskabers bestyrelser.

Tænk at ens liberale syn får en til at forfølge et så troskyldigt standpunkt. Dette troskyldige standpunkt får mig til at spørge: Hvor mange årtier, eventuelt århundreder, frem tror du, der skal gå, før der er reel ligestilling? Det gælder ikke bare ligestilling i forhold til bestyrelsesposter, men også i forhold til barselsorlov, andel lektorer og professorer på universiteterne osv.?

Årtiers praksis inden for ligestillingsspørgsmål viser, at der er nogle strukturer, som er determinerende for adfærden. Strukturerne er faktisk hæmmende for kvinderne, og skal vi så bare lade stå til, og sige: ”det er også lige meget, kvinderne kan jo godt, de skal bare tage sig sammen og rubbe neglene”? Nej sådan et argument vil kun liberale som Heerfordt sympatisere med. Det liberale menneske er jo stærkt, selvstændigt og uafhængig. Og den liberale logik er, at ”enhver er sin egen lykkes smed”. Så vi skal bare vente…

Nej tak siger jeg. Vi er nødsaget til at lave regler, hvis strukturerne viser sig at være for hæmmende. Som handicappet er jeg begejstret for regler, der regulerer adfærden og praksis. Mon ikke også kvinderne, når det kommer til stykket, gerne vil være mere med til at tage de væsentlige beslutninger i de rådende bestyrelser, og mon ikke flere mødre gerne så, at deres mand tog bare lidt mere end de godt 20 dage af barslen, som de gør i gennemsnit?