Ramt af en politisk bacille

Bragt i Nordjyske, april 2019

Om ganske kort tid er der folketingsvalg, og jeg glæder mig som et lille barn. For jeg har nemlig en kæmpe politisk bacille iboende i mig. Folketingsvalg får simpelthen min politiske bacille til at formere sig, og det kribler og krabler i hele kroppen.

Mine første erindringer om politik og valg er fra midten af 1980´erne, da jeg var knap 10 år. Jeg husker, at jeg var stor fan af Mimi Jacobsen fra det nu hedengangne Centrum-Demokraterne. Hun var skarp og præcis i debatterne, og så identificerede jeg vel mig også i hendes centrum-højre-orienterede holdninger og idéer.

Gode lærere fik senere betydning for, at den politiske bacille for alvor satte sig fast i mig. I folkeskolen, som jeg afsluttede i 1993, havde jeg de sidste år en god lærer i samfundsfag. Han var eminent til at stille spørgsmål og lægge op til debat. Vi elever skulle virkelig have argumenterne i orden, hvis vores sag skulle vinde gehør.

I gymnasiet valgte jeg selvfølgelig samfundsfag på højt niveau. Her fik jeg en lærer, som sad i amtsrådet, så også her blev mange politiske stridsspørgsmål vendt og drejet ned i mindste detalje.

Mine forældre drøftede kun sjældent politik og valg. Med stor anstrengelse forsøgte jeg at få at vide, hvilket parti mine forældre havde stemt på, når der var valg, og om de havde stemt på en bestemt person. Anstrengelserne var som regel forgæves, hvilket irriterede mig voldsomt.

I stedet var det politisk interessant at besøge min morfar på Hverrestruplund i Simested nær Aalestrup. For ligesom mig var min morfar bidt af politik.

I øvrigt var det en oplevelse i sig selv at komme til Simested, fordi jeg er født og opvokset i Odsherred: Vi skulle naturligvis med Molslinjen, og dengang varede overfarten knap to timer. Rigeligt med tid til at jeg kunne få to røde pølser med pommes frites og en citronsodavand i restauranten. At skulle med færge og på restaurant gjorde også besøgene ved morfar til en ganske særlig oplevelse.

Min morfar, Gustav Holmberg (1911-99), sad i Folketinget i hele 32 år fra 1947 til 1979. Først valgt i Løvelkredsen, og efter kommunalreformen i 1970 var han dernæst valgt i Viborgkredsen. Min morfar var egentlig bondemand, men politikken trak langt mere. Det var naturligvis Venstre min morfar repræsenterede, og han blev i Viborgkredsen afløst af Anders Fogh Rasmussen. Jeg kan faktisk bryste mig af at have mødt Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med min morfars fødselsdage i tiden omkring 1990. Stort at være knægt og møde folketingsmanden Anders Fogh Rasmussen.

Jeg satte stor pris på besøgene ved min morfar. Han var jovial og en snaksaglig ældre herre, og han kunne mange gode historier og anekdoter fra hans mange år på Tinge, som jeg videbegærligt sugede til mig. Blandt andet husker jeg, at han satte stor pris på hans partikolleger Anders Andersen og Iver Hansen, men også partistifteren for Socialistisk Folkeparti, Aksel Larsen, fik flotte skudsmål.

Jeg blev matematisk student i 1996, hvorefter jeg tog på Silkeborg Højskole. Efter højskoletiden begyndte jeg i september 1997 at læse statskundskab i Aarhus, for hvad ville være mere passende end at læse statskundskab? I marts 2004 kunne jeg skrive kandidat i statskundskab på visitkortet.

Selvfølgelig har jeg prøvet at være aktiv i partipolitik, været byrådskandidat et par gange, og jeg har også prøvet at være lokal partiformand. Siden juni 2018 har jeg været medlem af de Konservative, fordi jeg synes, det er vigtigt at være partimedlem, også selvom man kun er passivt medlem.

Men at forsøge at drive det så langt som min morfar, kan jeg desværre ikke. Hvor gerne jeg end ville. Jeg er nemlig født med en sjælden knoglelidelse, som gør, at jeg sidder i manuel kørestol. Kræfterne og energien slår slet ikke til at være folketingskandidat. Det piner mig, men sådan er det nu engang.

I stedet følger jeg med i politik og valg på mange andre måder, hvilket jo ikke er svært, når medielandskabet er så bredt, som det nu engang er, og der er nyheder hele døgnet. Skulle jeg gå hen at kede mig, ja så tænder jeg fjerneren og ser debat fra Folketinget. Jeg kan altid beskæftige mig med politik fra sidelinjen. Ikke mindst nu hvor folketingsvalget står lige for døren. Valgkampen er reelt set i fuldt flor, og det gibber i mig for at få afklaret:

Vil mit eget parti Konservative opnå den forventede mandatfremgang? Vil Lars Løkke Rasmussen fortsætte som statsminister eller tipper balancen over mod rød blok og Mette Frederiksen? Bliver Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ramt af stor mandattilbagegang, sådan som meningsmålingerne spår, og er det primært Nye Borgerlige, som høster frugterne? Hvordan håndterer partierne og partilederne valgets temaer? Ja, hvad bliver rent faktisk de store valgtemaer? Hvem begår fejl, og hvem trækker kaniner op af hatten? Hvem vinder, og hvem går skuffede hjem? Spørgsmålene er legio.

Spændende bliver det i hvert fald at følge valgkampen og ikke mindst læse valgresultatet, som for mit vedkommende naturligvis bliver gransket ned til mindste detalje. Jeg er fuldstændig klar til Folketingsvalget – er du klar?