Da en grum genopretningsplan blev vedtaget

Bragt i Dansk Handicap Forbund, Aarhus-Randers Afdeling, marts 2011

Den 31. maj 2010 blev en skæbnesvanger dag for handicappede og deres pårørende i Randers Kommune. Denne dag vedtog Socialdemokraterne, SF, De Radikale og en løsgænger nemlig besparelser på mellem 31 og 40 mio. kr. i årene 2011-14. De borgerlige undlod at stemme, mens Beboerlisten – som er en liste med tilknytning til Enhedslisten – stemte imod. Der er alene tale om besparelser inden for handicapområdet.

Handicapområdet er i Randers, som så mange andre områder, blevet rammebelagt, hvilket bety-der, at underskud inden for området, skal finansieres ved besparelser i selvsamme område. Nu blev der pludselig, og det på underfundig vis lige efter kommunalvalget i nov. 2009, konstateret et voldsomt underskud inden for handicapområdet, hvorfor der skulle køres en stor grønthøster igennem alle delområderne inden for handicap. Men grønthøsteren skulle ikke kun trimme græs-set, nej græsset skulle næsten slås i bund, og det gjaldt altså overalt. Det var og er grumt.

Et stort kritikpunkt, som jeg har fremført både i Handicaprådet og i læserindlæg til Randers Amts-avis, har været, at besparelsesforslagene var yderst dårligt beskrevet, herunder om hvad kommu-ne ville gøre, hvordan og med hvilke konsekvenser for den handicappede og/eller de pårørende. Det bevirkede et større arbejde for blot at finde ud, hvad der var på færde, og det betød desværre også, at alle forslagene – 17 i alt – gled overraskende let igennem i byrådssalen. Kommunalbesty-relsesmedlemmerne kunne ikke gennemskue alle forslagene, og økonomien var jo dårlig…, ja så endte det bedrøveligvis med en vedtagelse.

Bare titlen for besparelsesforslagene var sigende, nemlig ”genopretningsplan”. Noget skulle tilsy-neladende genoprettes, fordi noget var i udu, i stykker eller var defekt. Meget var tilsyneladende galt, siden handicapområdet helt ekstraordinært skulle genoprettes. Sikke et ubekvemsord at an-vende, men naturligvis bevidst fordi det giver bestemte associationer.

Besparelserne var intensive og mangfoldige, og de berørte bl.a. bostøtte, dagbeskæftigelse, insti-tutioner fik skåret deres budgetter, hvis de havde brugere, der var bevilget ledsageordning, aflast-ningspladser til voksne og børn, undervisning til hjerneskadede, særligt tilrettelagt uddannelse (STU), reducering af institutionspladser (= oprette længere ventelister), aktivitetsforanstaltninger, forebyggelse samt hjælperordning (borgerstyret personlig assistance, BPA).

Besparelserne trådte i kraft øjeblikkeligt, om end mange af besparelserne først kunne implemen-teres efter revisitationer. Så en lang række brugere, pårørende – fx forældre, der er bevilget af-lastning – har været igennem revisitationer. I forbindelse med revisitationerne blev det helt åbent lagt frem, at kommunen fattedes penge, og at et flertal i byrådet havde vedtaget massive bespa-relser, herunder også nye forringede kvalitetsstandarder (= serviceniveaubeskrivelser).

Nu er revisitationerne tilendebragt. Mange afgørelser er blevet anket til Det Sociale Nævn, som dermed vurderer, om det er rimeligt og forsvarligt – men forhåbentlig også etisk i orden – det Randers Kommune har iværksat af initiativer. Det er bestyrtende, det er skræmmende, det er bare ikke i orden, det som er hændt.

Handicaprådet følger op på besparelserne, bl.a. vil jeg inden så længe bede om angivelser af, hvor mange der er blevet revisiteret, hvor mange sager, der er blevet anket, og hvor mange sager hhv. Randers Kommune eller borger har vundet. Principielle sager håber jeg ankes videre til Den Sociale Ankestyrelse.

Dette var en grum historie fra Randers Kommune. Grum fordi besparelserne har betydet vold-somme ændringer i de handicappedes hverdagsliv og trivsel.