Medlemssituationen: En diskussion

Bragt i Socialdemokraterne i Hammel, juni 2006

I det første nyhedsbrev i fællesledelsesregi skrev jeg, at Hammel-foreningen har 85 medlemmer. Det er ikke mange, og vi vil gerne være flere. I denne leder vil jeg diskutere medlemssituationen. Følgende spørgsmål vil være centrale: Hvorfor har vi ikke flere medlemmer, end vi har? Hvordan gøre det mere attraktivt at blive medlem? Og i forlængelse heraf: Hvad kan vi gøre for, at de medlemmer vi har nu også er medlem om et år?

Det er velkendt og veldokumenteret, at alle de politiske partier har oplevet en kolossal medlemstilbagegang gennem de sidste mange årtier. I 1960 var godt 20 pct. af de stemmeberettigede medlem af parti, i 2000 udgjorde tallet knap 5 pct. Så Socialdemokraterne er ikke alene om at opleve medlemstilbagegang.

Der er helt sikkert ikke en enkeltårsag til medlemstilbagegangen. Hvis der var det, så var problemet jo også langt lettere at håndtere.

En årsag til medlemstilbagegangen er nok, at nogle synes politik er blevet for teknisk, og at politik ikke er for ”almindelige” mennesker. Samtidig er der tendenser til at se politikere, som dem der skal løse ”dysfunktioner” eller problemer, og ikke som garanter for iværksættelse af nye idéer og tiltag. Der savnes måske nok også et kollektivt og solidaritetsbaseret projekt at kæmpe for.

Der er også mange, som i stedet vælger at engagere sig i det helt nære, såsom beboer- og grundejerforeninger, forældrebestyrelser, herunder aktiviteter i daginstitutionen eller skolen samt enkeltsagsorienterede protestbevægelser såsom ”nej til vej, virksomhed eller lignende her hos os”.

En sidste årsag er, at mange anser politik – specielt kommunalpolitik – for et foretagne for udvalgte ”gamle mænd”. Det kommer stærkest til udtryk i forbindelse med amterne, nu regionerne, hvor mange anser posterne i regionsrådene som en ”aftrædelsesordning”. Her kan de groft optegnet ”hygge sig”, drikke kaffe og score lidt penge, nu hvor de har passeret de 55.

Det fører os videre til det andet og det tredje spørgsmål: Hvad kan vi gøre for at få flere medlemmer, og for at holde på dem vi har? Undersøgelser viser, at to tredjedele af partimedlemmerne er mænd med en gennemsnitsalder på 55 år. Med andre ord ligger medlemspotentialet primært i at se mod kvinderne og de unge.

For at gøre det mere attraktivt er det naturligt at spørge: Er vores nuværende struktur og arbejdsform forældet? Det er den nok i nogen henseender, vil jeg mene. Der er nok en tendens til at gøre, som man plejer. Vi har måske ikke været gode nok til at forny os. Endvidere er det et problem at rekruttere unge og kvinder, når såvel det organisatoriske som politiske niveau præges af over 50-årige og mænd. Det føles nok ikke lige så befordrende for en kvinde på 35 år, der har mand og to mindreårige børn, at komme til et medlemsmøde, når hun ikke møder en eneste ligesindet mht. alder og familiesituation.

Imidlertid er det svært at komme ud af den onde cirkel. For hvordan? Og skal vi ikke bare lade være med at kæmpe mod udviklingen? Det er let at svare ja til det sidste spørgsmål, men et sådant svar er uholdbart.

Vi skal have flere medlemmer, og gerne kvinder og unge, fordi det legitimerer det vi gør internt som parti og eksternt i forhold til offentligheden. Vi skal have flere medlemmer for hele tiden at kunne sikre en tilstrækkelig rekrutteringsbase, når der skal opstilles kandidater til offentlige valg (og til de organisatoriske bestyrelsesposter). Kort sagt: Vi har brug for medlemmer, og det gælder også de passive, som kan anses som støttemedlemmer.

Det kan godt være, at partierne har et imageproblem, men det er ikke ensbetydende med, at vi blot skal lade stå til. Fællesledelsen vil arbejde på, at medlemsudviklingen vendes. Kommunale (temaopdelte) følgegrupper kunne være et middel. Løbende nyhedsorienteringer via e-mail og elektronisk baserede debatforummer kunne være andre. Vejen til indflydelse må ikke føles for lang, hvis vi skal have succes med at hverve medlemmer.

Med afsæt i denne leder vil jeg opfordre til, at I giver den vedlagte lille folder – ”Samling om fornyelse” – til en, I kender, og som godt kunne tænke sig at vide mere om vort parti. I er også velkomne til at henvise til mig, hvis I kender nogen, der gerne vil vide mere. De nuværende medlemmer (jer) er nu engang de bedste ”ambassadører”, som findes.

Kilde og inspirationsværk til denne leder:
Bille, Lars & Jørgen Elklit (red.) (2003). Partiernes medlemmer, Århus: Aarhus Universitetsforlag (Magtudredningen).