DHF - En pensionistklub for kaffedrikkende rygere

Bragt i Handicap Nyt, den 01-09-2001

Dansk Handicap Forbund (DHF) afholdt i oktober sin 11. kongres – en kongres, der bl.a. markerede DHF`s 75 års jubilæum. Det er derfor en passende lejlighed til at gøre status over, hvor DHF – som interesseorganisation – står i dag. Mit kendskab til DHF har jeg primært igennem min rolle som kasserer for Ungdomskredsen i nu godt to år, men også kongressen gav et indblik organisationen.

Den mest bemærkelsesværdige karakteristika på kongressen var, at de delegeredes gennemsnitsalder var på over 50. Det er selvfølgelig baseret på et skøn, men jeg tror, at en test ville bekræfte denne påstand. Kongressen og aktivitetsspektret viser ligeledes, at DHF på mange planer henvender sig til ældre og er blevet en organisation for ældre. Eksempelvis er banke et fast element i mange DHF-afdelinger. At DHF primært henvender sig til ældre, er der ikke noget galt i. Problemet er snarere, at mange DHF`ere opfatter organisationen som en organisation ”for alle”, for det er den ikke i dag.

Ungdommen præger på ingen vis længere forbundet. En afdelingsrepræsentant udtalte meget rammende på kongressen, at de vist i hendes afdeling ikke have nogle aktive medlemmer under 45 år. Hertil vil mange DHF`ere ytre: ”Jamen de unge skal UK tage sig af!” Denne ytring er i nogle henseender rigtig. Det rigtige er, at UK`s aktiviteter er for unge mellem 14 og 35 år. Omvendt er det meget forkert, at nogle DHF`ere betragter det som UK`s opgave at rekruttere nye medlemmer. For det første er DHF hovedforbundet og for det andet bliver de fleste medlem på grund af DHF og får efterfølgende mulighed for også at blive medlem af UK. Sagt på en anden er DHF den primære grund til at blive medlem.

Derfor synes jeg, at DHF for nuværende ikke fokuserer tilstrækkeligt på at rekruttere nye unge medlemmer.

På kongressen drøftede man bl.a. at højne IT-niveauet, så organisationen blev mere synlig – især for unge. Men der er lang vej endnu, når man hører, at landsformanden og den administrerende direktør ikke har egen pc. Man skal lede længe efter for at finde andre interesseorganisationer af DHF`s størrelse, hvor alle ansatte i centraladministrationen ikke har egen pc, og hvor alle ansatte ikke er koblet på internettet. Det er chokerende. Netop i en handicaporganisation er det vigtigt, at hjemmeside, mailadgang m.m. er i orden, da rigtig mange unge handicappede bruger mange timer bag computerskærmen. Spørgsmålet er, om det ikke er for sent her i de 21. århundrede at påbegynde IT-processen. Jeg håber det ikke!

De unge vil – efter min mening – i stedet blive medlemmer af deres diagnoseorganisation, hvis de søger faglige (handicappolitiske) og sociale udfordringer. For der er nok ikke mange, som lader sig lokke af banko eller en dårlig hjemmeside. DHF`s problem vil højst sandsynligt blive intensiveret i de kommende år i takt med at flere og flere af medlemmerne dør. Så der vente DHF trange kår medmindre, der kommer andre ”boller på suppen”. DHF skal derfor efter min mening effektivisere centraladministrationen og derpå stille spørgsmålet: Er DHF stadig en organisation for alle? Eller skal målgruppen ændres til fortrinsvis at består af ældre? Uanset om man søger at løse det første eller sidste spørgsmål, så skal DHF indstille sig på, at den i år 2020 vil være en indskrumpet organisation. Den er simpelthen i dag for umoderne til at tilgodese andre end ældres krav.